Samarbejdet i byrådet er ikke uden udfordringer.

Sommetider får man lyst til at sige bandeord Hvis nogen tror, at der hersker fred og fordragelighed i byrådet, kan de godt tro om igen. Nok er der ingen, der slår på tæven, henter deres fætre eller truer med bål og brand.  Vi er pæne og ordentlige mennesker. Men man kan ikke påstå, at samarbejdet er gnidningsfrit.

Jeg ved det godt. Jeg pegede på Niels Hörup som borgmester. Jeg troede på, at Venstre ved man hvor er. I de knap to år, jeg har været medlem af byrådet i Solrød, har jeg tit undret mig.  Det virker som om, at en masse sager bare skal hastes igennem og slet ikke diskuteres. Tag nu det transportcenter, som et flertal i byrådet under ledelse af Venstre-borgmesteren mener bliver en gevinst. Vi har togstrækninger, vi har landets nok mest trafikerede motorvej og nu skal borgerne plages med et transportcenter med tung trafik døgnet rundt.

Eller tag bare Strandens Hus. Hvem har bedt om det? Hvorfor spørger man ikke de potentielle brugere? Umiddelbart kan det virke som en god ide, men jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i det lokale foreningsliv, og jeg synes ikke, der er brug for dyr gastronomi for de få med velspækkede tegnebøger. Et cafeteria eller en café er nok mere i tråd med de lokales ønsker og behov.

Når man siger Cordoza, må man også sige højhus på størrelse med Rundetårn. Lige midt i et beboelsesområde. Jeg har skrevet op ad døre og ned ad stolper om det vilde i den plan, så jeg vil ikke trætte nogen yderligere.

Jeg synes, det er trist, at der er opstået en splittelse i byrådet. Min stil har hele tiden været at invitere til samarbejde, og det gør jeg også nu. Men det er lidt svært at samarbejde, når man bliver smidt ud af budgetforhandlingerne.

Jeg håber, de næste to år bliver lidt mere håndterlige, men hvis nogen skulle få den tanke, at modstand får mig til at kaste håndklædet, så må jeg skuffe dem.  Jeg glemmer ikke, at det er borgere, der har valgt mig til at repræsentere dem.

Brian Mørch

Byrådsmedlem.