Tak - men nej tak til transport og logistikcenter i Solrød

 

Brian Mørch fra Dansk Folkeparti i Solrød har fuld opbakning fra sin bestyrelse til sit nej til et transport- og logistikcentrer i det indeklemte område. Nogle påstår, at politikere aldrig må ændre mening. Politikere skal nå frem til det korrekte svar i første forsøg.

Brian Mørch påstår, at det er noget værre vrøvl. Som om der skulle være noget forkert i at blive klogere. Tag nu det transportcenter, der i Gud ved hvor lang tid har været på tegnebrættet. Jeg har været lun på tanken, for umiddelbart lyder det godt. Ikke mindst fordi et transportcenter ikke kan undgå at kaste arbejdspladser af sig, og dem kan vi godt bruge. Vi kan også godt bruge lidt fred og ro. Ikke mindst er det en efterspurgt vare hos dem, der i givet fald skal være naboer til transportcentret. De kan også godt bruge, at deres lokale politikere ikke spiller terninger om deres bolig.

Vi skal lige huske, at Solrød Kommune først og fremmest er en kommune, hvor folk bor, børn går i skole og dyrker fritidsinteresser. Selv om lokale arbejdspladser står højt på en politisk ønskeseddel, synes jeg, vi skal tænke os mere end almindeligt godt om, inden vi risikerer at genere de borgere, hvis interesser vi er blevet valgt til at varetage.

Det sidste ord i denne sag er næppe sagt endnu, men ingen skal være i tvivl om, hvor Brian Mørchs sympati ligge. Altid hos borgerne. Hvor i alverden skulle den ellers være, spørger han?

Kønt bliver det ikke, og spørgsmålet er også hvad den økonomiske gevinst ender med at blive, når først hele regnestykket er gjort op, også her er jeg nervøs. Hvad skal vi med mere larm og støj, vi har i forvejen 3 jernbaner i Solrød og Havdrup, vi har udsigten og støjen fra Danmarks “måske” mest trafikerede motorvej, - og nu er der også et kæmpe transport og logistikcenter på vej. Nogle gange kan man godt være ”lidt“ ked af den arv, vi som byrådsmedlemmer vælger at give videre til byens næste generationer.