Solrød

Ros til de politisk korrekte, for endelig at have bekendt kulør.

Enhedslisten, SF og De Radikale fortjener ros (jo det er mig der siger det) al mulig ros.

Blog: Jens Fiskbæk

Hvorfor nu det? spørger du, er Jens blevet rablende gal, har han tabt sit danske hjerte til pladderhumanisterne. Rolig nu folkens, SVARET ER NEJ, og jeg mener stadig at ovennævnte fortjener al mulig ros, for nævnte partier har endelig erkendt, at landets indvandrere må have så lav en moral og måske også så lav en IQ, at den eneste måde at forhindre dem i at blive smittet med Covid 19, er at lade dem komme forrest i vaccinekøen.

De har nemlig bakket op om et forslag stillet af Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet og ekspert i vacciner, et forslag der går ud på, at indvandrerne skal vaccineres før alle os andre, og det må bero på en opfattelse af, at disse mennesker simpelthen ikke magter, at følge almindelige regler og instrukser. Forslaget, bakkes også op af en moske, en moske, der så også må mene at deres trosfæller har så lav en moral og forståelse for samfundsproblemer, at vejledninger, opfordringer til at holde afstand, spritte hænder m.m. ikke overholdes i tilstrækkelig grad, hvilket gør at mit argument på det nærmeste er vandtæt, dog uden at jeg på nogen måde ønsker at skære alle over en kam.

Martin Henriksen, lavede et godt opslag om emnet, og udtalte følgende. ”Rystende, at flere herhjemme nu diskuterer om indvandrere skal springe danskerne over i vaccinekøen. Det næste bliver vel, at SF, R og Enhedslisten foreslår at de alt for få vacciner, som S-regeringen trods alt har skaffet skal sendes til det ikke-eksisterende land Palæstina”. 

I første omgang hoppede jeg jo med på vognen, dette var jo et forkasteligt forslag, og det mener jeg sådan set stadig, men jeg har valgt at vende forslaget til noget positivt, nemlig med dette forslag at kunne påpege og bevise, at det er Enhedslisten, SF og de Radikale, der er de virkelige racister i hele dette spil. Hvor fanden blev deres politiske korrekthed af?

For med deres forslag, sætter de landets U-inviterede i en lavere bås end os andre, de glemmer bare, at de med deres forslag puster til ilden, de opildner til fremmedhad, ligesom de gjorde da de anbragte de tilrejsende forrest i boligkøen. Så ud over at ENHEDSLISTEN, SF og DE RADIKALE kan mistænkes for at være alternativt begavede, så ligger det nu helt fast, at de er racister. 

Da jeg, som hylder af både demokrati og lighed for loven, mener at forslaget er racistisk (uanset med hvilken vinkel man anskuer forslaget), uetisk, nedladende og ganske utiltalende og, desværre, kun kan opildne til fremmedhad, må jeg på det kraftigste protesterer mod et forslag af denne art.

Link:

https://www.bt.dk/politik/ekspert-god-ide-at-vaccinere-ghettoerne-foerst