DF fik vigtige punkter med i budgetaftalen Det siges jo, at miraklernes tid ikke er forbi, og jeg kan konstatere, at der er noget om snakken. Her gik jeg lige og troede, at traditionen med, at jeg blev udelukket fra budgetforhandlingerne, også skulle ske i år og havde forberedt at kommunikere noget surt og vrissent ud, så sker det, at jeg alligevel får indflydelse på næste års budget. Ikke på nogen vild og overdreven måde men nok til, at jeg er godt tilfreds og kunne sætte min underskrift på budgettet.

Det lykkedes bla. at få udsat lukningen af Ungebasen.

Det lykkedes også at forpurre besparelsen på lukningen af daginstitutionerne – altså en time i ydertimerne.

Overgangen fra vuggestue til børnehave bliver når barnet er tre år og ikke som nu to år og 10 måneder.

Klippekortet, som vores svage ældre kan bruge, når de har brug for en ekstra hånd til et eller andet som for eksempel at blive fulgt til et eller andet, bevares.

Der skal ikke bygges på området ved kælkebakken.

Der sættes en undersøgelse i gang om et friplejehjem kan være supplement til budgetaftalens udvidelse af plejehjemmet ved Christianshave.

Endelig skal der sættes fokus på og arbejdes mod en sikker skolevej ved jernbaneoverskæringen ved Havdrup Vest. https://www.solrod.dk/kommunen/nyheder/pressemeddelelser/2021/sep/stort-flertal-har-aftalt-budgettet-for-2022-2025-1

Brian Mørch, Per Pohlmann og Helle Zelasny